|  | Sundhed og Sygdom >  | Sygdomme og behandlinger | Forstyrrelser i immunsystemet

Aktiv vs. passiv immunitet: Varighed og mekanismer for beskyttelse

Immunitets-varighed forskeller fundamentalt efter mekanisme:

Aktiv immunitet

Værtens egen immunrespons mod antigen (infektion eller vaccination).

  • Mekanisme: Antigen-præsentation → T/B-celle-aktivering → klonal ekspansion → effektor-celler + hukommelse-celler (langlevende TM, BM, plasma-celler i knoglemarv).
  • Indsættelse: Dage til uger (primær); timer til dage (sekundær).
  • Varighed: År til livstid (hukommelse-celler persistenter). Booster-doser forstærker.
  • Eksempler: Mæslinger-vaccine (livslang), COVID-19 mRNA (aftagende antistoffer men varige TM/BM), naturlig infektion.

Passiv immunitet

Overførsel af præformede antistoffer fra anden kilde.

  • Mekanisme: Ingen vært-immunaktivering; ingen hukommelses-generering.
  • Indsættelse: Øjeblikkelig.
  • Varighed: Uger til måneder (IgG halveringstid ~21–28 dage). Aftager eksponentielt.
  • Eksempler: Moders IgG over placenta (beskytter spedbarn 3–6 mdr), kolostrum IgA (tarm-mukøs), IVIG, monoklonale antistoffer (palivizumab til RSV), antitoxiner (stivkrampe, botulisme).

Vigtig forskel

Aktiv immunitet = uddannelse (immunsystemet lærer). Passiv immunitet = lån (lånte beskyttelse). Begge kan sameksistere (f.eks. spedbarn har moders IgG + egne vaccin-respons).

Forstyrrelser i immunsystemet