HIV og organsystemer: Akut vs. kronisk fase involvering

HIV-infektion gennemgår akutte og kroniske faser med forskellig organsystem-påvirkning.

Akut HIV-infektion (2–4 uger post-eksponering)

Høj viral replikation; spredning til lymfoide væv.

• Lymfeknuder: Generaliseret lymfadenopati.
• Milte, lever: Lymfoid hyperplasi.
• Knoglemarv: Transiente cytopenier.
• GI-trakt: Massiv CD4+ T-celle-udtømning i tarm-associeret lymfoid væv (GALT).
• Hud: Makulopapulært udslæt.
• CNS: Meningitis, encefalitis (sjældent).

Kronisk HIV / AIDS (ubehandlet)

Progressiv CD4+ T-celle-fald → immunforsvaret nedsat. Organpåvirkning:

• Immunsystem: Oportunistiske infektioner (PCP, MAC, CMV, svampe), maligniteter (Kaposi-sarkom, lymfom).
• CNS: HIV-associerede neurokognitive forstyrrelser (HAND), vacuolær myelopati, oportunistiske CNS-infektioner.
• Kardiovaskulært: Accelereret atherosklerose, myocarditis, kardiomyopati.
• Nyrer: HIV-associeret nefropati (HIVAN), medicamentøs nefrotoksicitet.
• Lever: HCV/HBV-koinfektion → fibrose/cirrhose; medicamentøs hepatotoksicitet.
• Lunger: PCP, TB, bakteriel pneumoni.
• Øjne: CMV-retinitis, HIV-retinopati.
• GI: Kronisk diaré, væksthæmning, candidiasis.
• Musculoskeletalt: Myopati, osteonekrose (steroider), arthralgier.
• Hud: Seborrhoisk dermatitis, herpes zoster, molluscum, medicamentøse udslæt.

ART-indflydelse

Effektiv antiretroviral terapi (ART) undertrykker viral replikation, genopretter CD4-tællinger og reducerer dramatisk end-organ-skader. De fleste komplikationer ses nu kun hos ubehandlede eller virologisk mislykkede patienter.