Leversvigt: Årsager, patofysiologi og livstruende konsekvenser

Akut leversvigt (ALF) er hurtig forringelse (≤26 uger) i en tidligere sund lever; kronisk leversvigt er dekompensation af etableret cirrose. Begge er livstruende akuttilstande.

Vigtigste patofysiologiske konsekvenser

1. Ikterus: Bilirubin-akkumulation → gule sklerer/hud, kløe, mørk urin.
2. Koagulopati: Nedsat syntese af faktorer II, VII, IX, X, fibrinogen → forhøjet INR, blødningsrisiko.
3. Encefalopati: Ammoniak, mangan, falske neuro-transmittere, inflammation → astrocyt-svulst, forändert bevidsthed (Grader I–IV), cerebralt ødem (ved ALF).
4. Ascites og ødem: Portal hypertension + hypoalbuminæmi → transsudation.
5. Nyrsvigt (HRS): Hepatorenalt syndrom — splanknisk vasodilatation → renal vaskulær konstriktion. Type 1 (hurtig), Type 2 (refraktær ascites).
6. Infektions-mættelighed: Immun-dysfunktion (Kupffer-celle-svigt, lavt komplement, neutropeni) → SBP, bacteriemi, lungebetændelse.
7. Metaboliske forstyrrelser: Hypoglykæmi, elektrolyt-ublance, syre-base-forstyrrelser.
8. Lungemæssige: Hepatopulmonalt syndrom (intrapulmonalt shunt → hypoxæmi), portopulmonal hypertension.

Ætiologier

• ALF: Paracetamol (hyppigst årsag i US/UK), viral hepatit (A, B, E), DILI (idiosynkratisk), ischemisk hepatit, Wilsons sygdom, autoimmun, Budd-Chiari.
• Kronisk: Alkohol, NAFLD/NASH, viral hepatit B/C, autoimmun, genetisk (hemokromatose, Wilson, Alpha-1-antitrypsin-mangel).

Behandling

• ICU-versorgning: Encefalopati-overvågning, ICP-kontrol (ALF), infektion-overvågning, ernæring, glukose/elektrolyt-håndtering.
• Specifikke antidoter: NAC (paracetamol), antivirala (HBV), kortikosteroider (autoimmun), L-ornithin-L-aspartat (ammoniak).
• Levertransplantation: Definitiv for ALF (King's College-kriterier) og dekompenseret cirrose (MELD-Na-score).

Prognose

ALF: ~60–70% overlevelse med transplant; <20% uden. Kronisk: 1-år overlevelse ~50% (Child C) uden transplant. Tidig henvisning redder liv.