Farveblindhed forklaret: Hvad der er anderledes i øjnene?

Der er ingen synlig strukturel forskel i øjnene hos nogen med farveblindhed (mere præcist kaldet farvesans-forstyrrelse). Øjnene ser identiske ud ved undersøgelse. Forskellen ligger på cellulaeret niveau – i retinens zapfen-fotoreceptorer.

Hvordan farvesyn virker

Retina indeholder tre typer zapfer, hver følsom over for forskellige bølgelængder af lys:

• L-zapfer (long): Maksimal følsomhed for rødt lys
• M-zapfer (medium): Maksimal følsomhed for grønt lys
• S-zapfer (short): Maksimal følsomhed for blåt lys

Hjernen sammenligner signaler fra disse tre zapfe-typer for at skabe det fulde spektrum af farveopfattelse.

Hvad der går galt

Ved farvesans-forstyrrelse er en eller flere zapfe-typer fraværende, dysfunktionelle, eller har skiftet spektral følsomhed. Det er normalt genetisk (X-koblet recessivt, påvirker ~8% af mænd og ~0,5% af kvinder) men kan også være opnået fra øjensygdomme, medicin eller alder.

• Rød-grøn-forstyrrelse (mest almindelig): Protanopi/protanomali (L-zapfe-problem) eller deuteranopi/deuteranomali (M-zapfe-problem). Vanskelighed med at skelne rødt, grønt, brunt, orange.
• Blå-gul-forstyrrelse (sjælden): Tritanopi/tritanomali (S-zapfe-problem). Vanskelighed med blåt, gult, violet.
• Total farveblindhed (akromatopsi): Yderst sjælden; kun stængler virker, resulterer i gråtone-syn med lysfølsomhed.

Mens der ikke findes kur for arvede former, kan specielt farvede linser og smartphone-apps forbedre farveskønning til daglige opgaver.