Astmadiagnostik: 6 nøgletests (Spirometri, Peak Flow, Allergi, Blod, Provokation, Røntgen)

1. Spirometri (Pre/Post-Bronkodilatator): Guldstandard for luftvejsobstruktion. Måler FEV1 (tvunget ekspiratorisk volumen i 1 sek) og FVC (tvunget vitalkapacitet). FEV1/FVC <0,7 (eller LLN) indikerer obstruktion. ≥12 % og ≥200 mL forbedring post-bronkodilatator bekræfter reversibilitet (asthma-kennetegn).
2. Peak Expiratory Flow (PEF) overvågning: Håndholdt måler måler maksimal udåndingshastighed. Døgnvariation >20 % eller forbedring >20 % post-bronkodilatator understøtter astma. Hjemmeovervågning sporer kontrol.
3. Allergitest (Hudprik / Specifikt IgE Blod): Identificerer allergiske udløsere (hudmilde, pollen, skimmelsvamp, dyr, kakerlakker). Atopi tilstede hos ~80 % af astmatikere. Vejleder undgåelse og immunterapi.
4. Blodprøver: Perifer eosinofili (>300/µL), forhøjet total IgE, FeNO (fraktionelt udåndet nitritoxid) >25 ppb (voksne) indikerer eosinofil luftvejsinflammation. FeNO vejleder steroidrespons.
5. Bronkiale provokationstests: Methacholin, mannitol, motion, kold luft, eller allergen udfordring. Positiv hvis FEV1 falder ≥20 % (methacholin) eller ≥15 % (motion). Høy sensitivitet; brugt når spirometri normal men mistanke høj.
6. Brystkasserøntgen: Ikke diagnostisk for astma. Udelukker mimic: lungebetændelse, fremmed legeme, hertesvigt, tumorer, strukturelle abnormaliteter. Normalt eller hyperinflation ved astma.

Diagnostisk tilgang

Klinisk anamnese (gentagne viscidhoste, hoste, åndedrætsbesvær, brystspændelse, udløsere, natlig, atopi) + objektiv evidens for variabel luftvejsobstruktion (spirometri, PEF, FeNO, provokation) = astmadiagnose. Intet enkelt test er definitiv.