Minsket urinudskillelse (Oliguri): Årsager, vurdering, og hvornår man skal handle

Et signifikant fald i urinudskillelse (oliguri, typisk <400 mL/dag eller <0,5 mL/kg/t) kan signalere alvorlige fysiologiske forstyrrelser. Hovedårsager inkluderer:

  1. Dehydrering: Utilstrækkelig indtag eller overmåske tab (sved, diaré, opkastning) → nyrenes vandopbevaring.
  2. Nyrer dysfunktion: Akut nyreskade (AKI) eller kronisk nyresygdom (CKD) påvirker filtration og urindannelse.
  3. Medicin-effekter: Diuretika øger udskillelse; antidiuretika (fx vasopressin analoger) mindsker det. Nogle antihypertensiva, NSAID'er, og kemoterapeutika påvirker også nyrens perfusions.
  4. Hormonelle ubalancer: Forhøjet vasopressin (ADH) eller aldosteron fremmer vandretention.
  5. Urinvejsobstruktion: Sten, tumorer, godartet prostatahyperplasi, strikturer, eller blodpropper der blokerer strøm.
  6. Chok: Hypovolemisk, septisk, eller kardiogen chok reducerer nyrens blodflow.
  7. Diabetisk ketoacidose (DKA): Alvorlig hyperglykæmi → osmotisk diurese → dehydrering → oliguri.

Handling: Enhver uforklarlig, vedvarende fald i urinudskillelse kræver prompt medicinsk vurdering – herunder anamnese, fysisk undersøgelse, urinprøve, blodprøver (BUN, kreatinin, elektrolytter), og muligvis billeddiagnostik – for at identificere og behandle den underliggende årsag.

Urinterapi