Halo-tegnet i medicinsk billeddiagnostik: CT, MR, ultralyd og dermatologi

Et halo-tegn er en ringformet region af forskellig tæthed eller signal, der omgiver en forandring på billeddiagnostik. Dens betydning varierer efter modalitet og anatomi – det er et beskrivende fund, ikke en diagnose.

Efter modalitet

CT

Lav-dæmpnings-ring omkring en høj-tætheds-forandring. Klassisk for invasiv aspergillose hos neutropeniske patienter (angioinvasion + blødning). Ses også omkring meningiomer (peritumoral ødem), metastaser og blødningskontusioner.

MR

T2/FLAIR hyperintens rand omkring en hypointens kerne. Ses i glioblastom (ødem), abscesser (kapsel), tumefaktiv demyelinisering og vaskulært ødem.

Ultralyd

Hypoekogent eller hyperekogent rand omkring en knude. Schilddrue: hypoekogent halo antyder godartethed (komprimeret kapsel); lever: halo-tegn taler for malignitet (metastaser, HCC).

Dermatologi

Halo nævus – godartet melanocytær nævus omgivet af en depigmenteret ring (autoimmun destruktion). Normalt selvbegrænsende; overvåg for melanom.

Andre anvendelser

• Implant radiolucent linje – kan indikere protese-løsning.
• Halo-effekt (psykologi) – kognitiv bias, ikke et billeddiagnostisk fund.

Tolkning kræver altid klinisk korrelation.