Respiratorisk fysiologi: Mekanik ved indånding, udåndning og ånderegulering

Indåndning (Inspiration) – Aktiv proces

• Midriff sammentrækker sig → fladnes → ↑ thorakal volumen (vertikalt).
• Eksterne intercostaler sammentrækker sig → ribben løftes → ↑ thorakal volumen (anteroposterior + lateral).
• Intrapleuralt tryk bliver mere negativt (–5 til –8 cmH₂O).
• Alveolært tryk < atmosfærisk → luft strømmer ind.

Udåndning (Exspiration) – Passiv i hvile

• Midriff afslapper → buer opad.
• Eksterne intercostaler afslapper; elastisk retraktionskraft af lunger/brystkasse ↓ volumen.
• Intrapleuralt tryk vender retur mod baseline.
• Alveolært tryk > atmosfærisk → luft strømmer ud.

Tvunget udåndning (Motion, Sygdom)

• Interne intercostaler + abdominalmuskler (rectus abdominis, obliques) sammentrækker sig → yderligere ↓ thorakalt volumen.
• Aktiv proces; genererer positivt pleuralt tryk.

Ånderegulering

• Medullære centre: Dorsal respiratorisk gruppe (inspiratorisk), ventral respiratorisk gruppe (exspiratorisk).
• Pons: Pneumotaktisk (begrænser inspiration), apneustisk (forlænger inspiration).
• Kemoreceptorer: Central (medullær, pH/CO₂), perifer (carotis/aortiske legemer, PaO₂, pH, PaCO₂).
• ↑ PaCO₂ / ↓ pH → ↑ ventilation; ↓ PaO₂ (<60 mmHg) → ↑ ventilation (perifer).

Klinisk relevans

• Arbejde ved åndedrag forøget ved obstruktion (astma, KOL), restriktion (fibrose, fedme), neuromuskulær sygdom.
• Auto-PEEP (dynamisk hyperinflation) ved alvorlig luftstrømsbegrænsning.
• Ventilatorstrategier målretter lungebeskyttende volumener/tryk.