Forståelse af agorafobi: Frygt for åbne rum og natlig angst

Agorafobi: Mere end "frygt for åbne rum"

Agorafobi er en angstlidelse, der kendes ved frygt eller undgåelse af situationer, hvor undslipning kan være vanskelig eller hjælp utilgængelig, hvis panik-lignende symptomer opstår.

Diagnostiske kriterier (DSM-5)

Mærkbar frygt/angst for ≥2 af følgende:

  1. Offentlig transport
  2. Åbne rum (parkeringspladser, broer, marker)
  3. Lukkede rum (butikker, teatre, elevatorer)
  4. At stå i kø / at være i en menneskemasse
  5. At være alene udenfor hjemmet

Situationer undgås, kræver en ledsager, eller utholdes med intens frygt. Varighed ≥6 måneder. Forårsager betydelig lidelse/funktionsnedsættelse.

Natlig angst

  • Mørke forstærker opfattet fare (reduceret synlighed, færre mennesker).
  • Kan overlappe med nyktofobi (frygt for mørke) eller PTSD (traume-udløsere om natten).
  • Cirkadiane cortisol-mønstre og træthed sænker terslen for coping.

Patofysiologi

  • Amydala-hyperreaktivitet over for trussels-signaler.
  • Insula/interoceptiv overfølsomhed (kroppssansninger fortolkes fejlagtigt som fare).
  • Præfrontal cortex' manglende evne til at regulere frygt.
  • Betinget undgåelse opretholder cyklen.

Behandling

  1. KVT med eksponeringsterapi (guldstandard): Gradvis in vivo-eksponering for undgåede situationer; kognitiv restrukturering af katastrofetanker.
  2. Medicin: SSRI (sertralin, escitalopram) førstevalg; SNRI; kortvarige benzodiazepiner kun ved alvorlige/akutte tilfælde.
  3. Virtual reality-eksponering (VRET): Opkommande værktøj til graderet eksponering.
  4. Livsstil: Motion, søvnhygiejne, reduktion af koffein, mindfulness.

Prognose

Med behandling opnår ~50 % remisjon; mange andre opnår betydelig funktionsforbedring. Uden behandling er forløbet kronisk og progressivt.

Agorafobi er ikke en frygt for åbne rum i sig selv, men for den opfattede evne til at undslippe eller få hjælp. Effektive behandlinger findes.

Sikkerhed udendørs