Inversionsterapi: Fordele, risici og historisk anvendelse

Hvad er inversionsterapi?

Inversionsterapi indebærer at hænge oppehængt i længere tid for at lindre rygplager. Praksisen har eksisteret globalt i hundreder af år og varierer i popularitet. Senere år har magiker David Blaines 60-timers inversion-stunt bragt opmærksomheden tilbage.

Historie

Første optegnelse stammer fra ca. 400 f.Kr., da Hippokrates brugte reb og seler til at trække patienter oppehængt for at lindre rygsmerter. I 1960'erne introducerede Dr. Robert Martin "Gravity Guidance System" i USA, fokuseret på tyngdekraftens indflydelse på krop og holdning. I 1970'erne udgivede han en bog med tilhørende inversionstabel. I 1980'erne ramte terapi et nederlag, da det blev rapporteret, at den kunne øge risikoen for apopleksi.

Positive effekter

Studier indikerer, at at hænge oppehængt kan have positive effekter: øget mellemrum mellem virvler (lindrer rygsmerter), reduceret muskelspænding i ryg og skuldre, forbedret holdning og blodcirkulation. Ifølge Dr. Jerry Swanson har inversionsterapi dog ingen kendte langsigtede fordele for rygsmerter.

Negative effekter og risici

At hænge oppehængt medfører alvorlige sundhedsrisici: hjertet må arbejde hårdere for at pumpe blod til benene, blod akkumulerer i hovedet og hjerne (risiko for koagulation og død), og i lunger (risiko for respiratorisk svigt).

Typer af udstyr

Terapi kan udføres på en inversionstabel eller med gravity boots. Inversionstabeller kan justeres til enhver vinkel. Nyindkomne anbefales at starte med en lav vinkel. Gravity boots monteres på fødder og hænger i en loftmonteret ramme.

Advarsel

Personer med hjerte-sygdomme, højt blodtryk, øjensygdomme, rygskader, brok, øreinflammation eller gravide bør undlade inversionsterapi uden lægekonsultation. Nyindkomne bør have en person til stede under øvelsen.