Forstå strålingseksponering og dens effekter på sundheden

Stråling opstår, når ustabile kerner i atomer henfalder. De partikler, de frigiver, er stråling. Der findes forskellige typer stråling, afhængigt af typen af partikler frigivet. Generelt kan stråling forårsage kræft, forbrændinger og ved meget høje døser dræbe. Hvor meget skade der sker, afhænger af strålingstypen og eksponeringslængden. Stråling forårsager genetisk skade på celler, der påvirker deres reproduktion. Stråling måles i enheden roentgen ækvivalenter i menneske (rem).

Hårtab

En relativt lav dosis stråling vil ofte forårsage hårtab. Hårtabet er et symptom på dybere interne celskade med doser mellem 200 og 300 eller flere rems. Den årlige grænse for kernearbedere i USA er 20 rems. Baggrundsstråling i mange steder er omkring 26 mili-rems, eller 0,026 rems. Gennemsnitlig bryst-røntgen eksponerer patienten for ca. 10 mili-rem, eller ca. 0,01 rems. Kræftpatienter eksponeres almindeligt for 5.000 mili-rems, eller ca. 5 rems stråling.

Hjerte

Moderate doser af stråling kan forårsage alvorlig skade på hårkar, og dermed skade hjertet. Når hårkarne på hjertet brister, flyder blodet ikke korrekt til hjertemusklerne, og risikoen for hjertestop er høj. Eksponering for mellem 1.000 og 5.000 rems kunne være nok til at udløse død fra hjertesvigt.

Hjerne

Hjernens celler, kaldet neuroner, reproducerer sig ikke. Derfor kan de tåle mere stråling end andre celler i kroppen. Hjerneceller lider typisk ikke af skade, før de eksponeres for mere end 5.000 rems. Dog, ligesom hjertet, kan skade ske hurtigt på hårkar og andre små blodkar, hvilket kan resultere i hjerneskade.

Schilddrue

Schilddrue-kirtlen er meget modtagelig for strålingsskade. Faktisk foreskrives radioaktivt jod i nogle tilfælde af en overaktiv skilddrue. Strålingen i jodet dræber en del af skilddrue, dermed reducerer dens udskillelse af skilddrue-hormoner.

Blodsystem

En krop's blodsystem har en række funktioner. Udover at bringe ilt til celler, er det nøglen til at bekæmpe infektioner. Doser så lave som 100 rems kan udløse en reduktion i blodets lymfocyt-tælling og gøre en person mere modtagelig for infektion. Tilfælde, hvor en person har været eksponeret for en relativt lav dosis stråling, der forårsager influensa-lignende symptomer, lider ofte af et fald i lymfocytter. Dette kaldes ofte en mild dosis strålingssygdom. Symptomer kan vare i op til ti år, og patienter, der oplever mild strålingssygdom, er mere modtagelige for kræftformer som lymfom og leukæmi.

Reproduktivt system

Reproduktive celler deler sig hurtigt. Som sådan er det reproduktive system meget modtageligt for strålingsskade. Skade kan opstå med en dosis så lav som 200 rems. Mange ofre for strålingsforgiftning bliver sterile.

Kræft

Stråling forårsager fundamentale ændringer i den genetiske, eller DNA, struktur af celler. Denne genetiske skade resulterer nogle gange i celler, der vokser ukontrolleret eller ikke dør til den korrekte tid. Disse cellevækster former kræftige tumorer.

Miljøsundhed