Medicinsk affaldshåndtering: Risici, farer & sikker affaldshåndtering

Medicinsk affald = farligt affald

I USA, som i de fleste lande, defineres farligt affald som materialer der er brandfarlige, ætsende, ustabile eller giftige, og der udgør trussel for menneskers sundhed eller miljø. Medicinsk affald opfylder dette kriterium.

Biofare (Biohazards)

  • Mange affaldsprodukter fra sundhedssektoren kaldes "biofarer"
  • Enten: giftige kemikalier, radioaktive (udsender farlig partikelenergi), eller smitsomme
  • Eksempler: kropsvæsker, kropsdele/væv, biologiske kulturer/prøver, "kemoterapi-affald" (tomme vialer, væskelinjer, katetere, sprøjter, nåle, handsker)
  • Tilføj: kviksølv-affald, laboratorie-løsningsmidler, desinfektionsmidler, udløbte lægemidler
  • Specielt problem: "Sharps" (nåle/sprøjter) – høj risiko for stik/brydning af hud

Farer uddybet

  • Smitsomt affald (kropsdele, blod, væsker) = farligt pga. mikroorganismer der forårsager sygdomme (patogener)
  • Risiko for luftburn infektioner: TB (tering), MRSA (multiresistent stafylokok), stivkrampe (mikrobiellt gift)

Mængder er enorme

  • Da medicinsk affald vaskede op på 13 km kyststrækning i New Jersey, var beboere chokeret
  • Health Care Without Harm: "Hospitals genererer >2 mio. ton affald årligt"
  • EPA: ca. 4,5 mio. ton
  • Kilder: ikke kun hospitaler, men lægepraksiser, tandlæger, klinikker, blodbanker, forskningsfaciliteter, universiteter inkl. dyrehospitale

Affaldshåndterings-problemer

  • Metoder: forbrænding, deponier, bioremediation, injektionsbrønde
  • Forbrændning: reducerer volumen, MEN: høje omkostninger, farlig aske-affald, forureninger (kviksølv, dioxin, furan)
  • Deponier: forureningstrussel og afstrømning til vandsystemer
  • Injektionsbrønde: pres affald dybt ned, MEN: akvifer-forurening (kildevand) + ukendt slutresultat

Bioremediation

  • System der omdanner affald til ikke-farlige biprodukter via mikroorganismer
  • Lange behandlingstider + svært at styre naturlig nedbrydning = upålideligt til medicinskt affald
  • Mest udført "in situ" (på stedet)

Mikrobølge-behandling

  • Kun småskala, omkostninger forbudelige
  • Men mindre modeller med tør varme bruges i lab/klinikker
  • Kræver lang eksponeringstid, opnår kun minimum desinfektionsniveau

Kemisk behandling

  • Kalk eller syre i kompostering-lignende proces
  • Uønskede biprodukter opstår
  • "Alkalinsk hydrolyse": natrium/potassiumhydroxid + damp → bryder organisk materiale ned til grundlæggende syrer, sukker, sæber
  • Mest lovende, men stadig småskala

Miljøsundhed