Tungmetaller i fisk: Risici og sikkerhedsinformation

Introduktion

Fisk er rig på vitaminer og mineraler, som kroppen har brug for, herunder omega-3 fedtsyrer og protein. Dog optager fisk også tungmetaller, der finder vej fra luften til strømme, floder og havene. Disse tungmetaller optages derefter af mennesker, der spiser fisk.

Tungmetaller

Ifølge U.S. Food and Drug Administration (FDA) forekommer tungmetaller som kviksølv naturligt eller kan tilføjes miljøet af industrielt forurening. FDA rapporterer, at fisk med kviksølv-niveauer under en del per million er sikre til menneskeforbrug.

Typer

Forskere fra University of Cadiz i Spanien studerede vandet og fisken i Spans Huelva-æstuar. Huelvas vand indeholdt niveauer af zink, kobber og bly, mens fisken indeholdt zink, cadmium og kobber.

Højeste niveauer

The Natural Resource Defense Council (NRDC) publicerede en liste over tungmetal-niveauer i fisk, med de højeste niveauer fundet i havaborre, marlin, fløjfisk, sværdfisk og haj.

Fløjfisk (Tilefish)

I 1978 fandt en FDA-undersøgelse, at fløjfisk i Mexikansk Bugt indeholdt et gennemsnitligt kviksølv-niveau på 1,45 dele per million – 0,45 over det accepterede sikre niveau.

Høje niveauer

NRDC-listen indeholder havaborre, helleflynder, hvidtun i dåser, havørred og blåfisk som indeholdende høje kviksølv-niveauer.

Lavere niveauer

NRDC påstår, at karpe, mahi-mahi, munkfisk, rokke og torsk har lavere kviksølv-niveauer, og at de laveste niveauer findes i smørfisk, blæksprutter, pollock, rørfisk, rødspætte og tilapia.

Miljøsundhed