Marine mikrober: Den usynlige motor i havets liv

Marine mikrober

Marine mikrober omfatter en række livsformer, som vi ikke kan se med blotte øje. Ifølge Carleton College Science Education Resource Center udgør bakterier, svampe, alger, plankton og virus ca. 90 % af havets biomasse. De påvirker både havorganismer og landlevende væsener gennem deres interaktioner med stoffer, der er livsvigtige.

Energiproduktion og næringstof-cykling

Fotosyntetiske bakterier og alger tjener som primære havproducenter, der omdanner energien fundet i sollys til en kemisk form (kulhydrater), der kan bruges af andre organismer. Under fotosyntesen producerer de også ilt (halvdelen af ilten produceret på planeten), ifølge Australian Institute of Marine Science. Monterey Bay Aquarium Research Institute påstår, at marine mikrober også er involveret i cyklussen af andre vigtige elementer såsom carbon, nitrogen, svovl and metaller.

Symbiose

Nogle marine mikrober er involveret i symbiotiske relationer. Det er relationer, hvor hver partner er essentiel for den andens overlevelse. En sådan relation, beskrevet af Australian Institute of Marine Science, er mellem Zooxanthella (fotosyntetiske alger) og koraller fundet i havet. Zooxanthella udfører fotosyntese, som leverer en energikilde til koral-byggerne. I retur leverer korallen nødvendig sikkerhed og et hjem for algerne.

Røde tider (Red Tides)

Ikke alle mikrobers bidrag er gavnlige. Havalger er ansvarlige for fænomenet kendt som rød tide. Algeblomstringer forårsager, at påvirkede områder bliver røde, forbruger meget af det tilgængelige ilt i vandet og frigiver gifter i havet. Disse gifter akkumulerer i dyr såsom skaldyr, som så kan være skadelige for mennesker, hvis de forbruges.

Klima

Disse mikroskopiske skabninger kan endda påvirke klimaet. National Science Foundation beskriver, hvordan mikrober tiltrækkes af et stof kaldet dimethylsulfoniopropionat (DMSP). DMSP produceres naturligt i alger og frigives i havvand, når alger dør og deres celler revner. Nogle mikrober kan bryde dette stof ned til dimethylsulfid (DMS). DMS er kendt for at have en indflydelse på skydannelse, som i sin tur påvirker temperaturer og nedbør.

Miljøsundhed