Forståelse af menneskers indflydelse på drivhuseffekten

Menneskelig påvirkning af drivhuseffekten

Opvarmningen af jordens atmosfære og overflade, på grund af absorption af infrarød stråling fra solen, er kendt som drivhuseffekten. Denne effekt opstår på grund af tilstedeværelsen af visse gasser i luften, såsom metan, vanddamp og kuldioxid. Mens disse gasser alle kan findes i naturen, har visse menneskelige aktiviteter forårsaget en stigning i de atmosfæriske koncentrationer af disse gasser, på grund af effekterne af en voksende global befolkning og tung afhængighed af fossile brændstoffer.

Fossile brændstoffer

Siden begyndelsen af den industrielle revolution i 18. århundrede har fossilt brændstofforbrug væsentligt øget kuldioxidniveauet i jordens atmosfære. 2004-statistikker viste, at forbrug af kul, olie og naturgas til energiforsyning var ansvarligt for op til 56,6 % af drivhusgasemissioner. Kulstof tilføjes atmosfæren, når fossile brændstoffer brænder, tilføjes til det, der allerede produceres naturligt af ting som forrådnende vegetation og den normale respirationsproces hos både mennesker og dyr. Før den industrielle revolution var kuldioxidniveauerne på ca. 280 ppm (dele per million). Siden da er disse niveauer steget til omkring 387 ppm i dag. Det er foreslået, at ved en sådan hastighed kan jordens temperatur se en stigning på ca. 1,4 - 5,6 grader Celsius, mellem 1990 og 2100.

Landbrug

Den industrielle revolution bragte også en stigning i koncentrationer af kvælstofoksid med sig. Brugen af visse gødningsmidler indeholdende kvælstof af landmænd har øget stadigt over det sidste århundrede og tilføjet til det, der allerede produceres gennem naturlige mikrobielle processer. Metan er et andet drivhusgas, bundet til landbruget. Husdyrc fordøjelse, brug af gødning og risdyrkning har også tilføjet stigende til metankoncentrationen, da vores voksende befoldnings behov stiger.

Skovrydning

Brænding af træ eller andre dode organismer er også en betydelig bidragyder til stigende kuldioxidniveauer. Når en skov brænder naturligt, vil de nye planter og træer, der tager de gamle plads, absorbere lige så meget kuldioxid, som frigjordes ved brændingen, hvilket bringer cyklen i balance igen. Dog tillader permanent skovrydning ikke erstatning af denne vegetation. I stedet kan det faktisk øge drivhusgasser betydeligt. Uanset om de hugges ned gennem skovrydning, brændes eller forrådner naturligt, vil de stadig udlede kuldioxid. Desuden bruges mange af de områder, hvor skovrydning foregår, som græsningsjord for husdyr, som på sigt vil bidrage til stigende niveauer af metan og kvælstofoksid.

Cementproduktion

I fremstilling af cement produceres kuldioxidgas, når calciumcarbonat udsættes for varme. Fossile brændstoffer bruges også til at generere den varme, der kræves for processen selv. Estimater antyder, at 5 % af menneskeskabte kuldioxidemissioner produceres af cementindustrien. Ca. 50 % af dette skyldes processen selv, med et yderligere 40 % på grund af forbrænding af brændstof. For hver 1.000 kg cement produceret udledes mere end 900 kg kuldioxid i atmosfæren.

Klorofluorokarboner

Brugen af visse aerosoler har også bidraget i stor grad til drivhuseffekten. Klorofluorokarboner (CFC'er) blev skabt i slutningen af 1920'erne til at bruges som drevstof for aerosoler, rengøringsmiddeler og kølemidler. Det blev opdaget i løbet af årene, at CFC'er er i stand til at ødelægge ozonen i jordens atmosfære, og som et resultat blev vellykkede globale indsatser iværksat for at stoppe deres produktion. Trods disse indsatser antyder de lange levetider af CFC'er, at deres tilstedeværelse i vores atmosfære kan fortsætte i over 100 år.

Miljøsundhed