Landbrugets Indflydelse på Løvskove: Fordele og Ulemper

Selvom meget opmærksomhed gives til effekterne, som "slash and burn"-landbrugspraksisser har på regnskoven, er forholdet mellem landbrug og løvskov også et emne værd at overveje. Mens løvskove i USA ofte ryddes for at øge landbrugsproduktionen, kan landbrug også bidrage til at bevare deres eksistens.

Ryddet til dyrkningsjord

Den største negative effekt, landbrug har på løvskove, er arealer af skove, der ryddes for at øge mængden af tilgængelig dyrkningsjord. Det kan være dyrt at rydde hele skovsektioner på én gang for at skabe nye marker, men landmænd kan gradvist bulldoze dele af skov, der allerede grænser op til deres marker. Selvom skovbunden indeholder mange rødder og andet affald, der ville være hårdt for landbrugsmaskiner, er den også rig på næringstoffer og vil give fremragende dyrkningsgrundlag i flere sæsoner.

Beskytelse mod urbanisering

Der er mange tilfælde, hvor landbrug er instrumental i at beskytte løvskove. Ofte ejer landmænd skovene omkring deres marker og gårdbruge og har stor interesse i at holde dem i god stand til jagtestetiske formål eller for at nyde dem af andre grunde. Dette forhindrer skovene i at blive offer for urbanisering og andre, der ville købe små perceler og rydde dem til huse. Landbrug i generel beskytter jorden mod udvikling, som evt. kan skade eller reducere skoven.

Agroskovbrug

Diverse former for "skovdyrkning" fører til korrekt vedligeholdelse og omsorg af løvskove på grund af deres lønnsomhed. Produktionen af ahornsirup afhænger af eksistensen af store ahorntræer for at producere saven. Det bliver vigtigt at beskytte ældre træer, da de leverer en markant større mængde end unge træer, og det kan tage et ahorntræ 20 år eller mere, før det kan værd at tappe. Nødder, brændeved og andre skovprodukter kan også høstes fra løvskove.

Artsmangfoldighed

Landbrug kan påvirke typen og tætheden af arter fundet i løvskove. Nogle arter, som sort bjørn, gør deres livsmiljø dybt i skoven, mens andre, som nogle slags fugle, lever på grænsen mellem skov og eng. Landbrug tenderer til at mindsker skovens størrelse eller opdele dem i mindre sektioner, hvilket skaber flere grænse-livsmiljøer. Dette kan øge populationen af plantearter, der kræver mere lys og trives i overgangszoner mellem skov og eng, og mindsker tilstedeværelsen af dem, der kun findes i dybe skove, som f.eks. ørred.

Miljøsundhed