Spisevanskeligheder efter kirurgi: Årsager og håndteringsstrategier

Hvorfor spising er svært efter kirurgi

Flere fysiologiske og farmakologiske faktorer påvirker oral indtag postoperativt.

Vigtigste årsager

• Kvalme & opkastning (PONV): Anæstesi, opioider, kirurgisk stress; topper 0–24t. Antiemetika (ondansetron, dexamethasone, scopolamin) profylaktisk.
• Smerte & ubehag: Incisionel, visceral, henført; skjoldning reducerer tygning/svelgning. Multimodal analgetika (paracetamol, NSAID, gabapentin, regional) minimerer opioider.
• GI-dysmotilitet / Ileus: Sympatisk bølge, opioideffekt, manipulation. Tidlig mobilisering, tyggegummi, begrænsede opioider, prokinetika.
• Tarm-hvile-protokol: Bestilt efter tarmresektion/anastomose. Klare væsker → fulde væsker → bløde → almindelig som tolereret; styret af vinde/afføring.
• Svulst/ødem: Hoved/hals, abdominal; mekanisk interferens.
• Psykologiske faktorer: Angst, depression, forandret kropsbillede, smertefrygt.

Håndteringsstrategier

1. ERAS-baner: Preop kulhydrat-belastning, ingen forlængt fasten, multimodal analgetika, tidlig næring (inden for 24t for de fleste).
2. Tekstur-fremskriden: Iskristaller → klare væsker → fulde væsker → renset → bløde → almindelig.
3. Små, hyppige måltider: 6–8x/dag; næringsfyldt.
4. Orale näringstilskud (ONS): 2 kcal/mL, højt protein.
5. Kostvejleder-konsultation: Individualiseret plan, makro/mikro-næringsmål.
6. Appetitanregning: Megestrol, mirtazapin (hvis forlænget).

De fleste patienter genoptager adekvat oral indtag inden for dage. Vedvarende utilstrækkelig indtag garanterer opklaring (obstruktion, stricture, psykologisk).