Hvordan var hospitalsforholdene i midten af ​​det nittende århundrede?

Hospitalforholdene i midten af ​​det 19. århundrede var forfærdelige efter nutidens standarder.

De var overfyldte, uhygiejniske og manglede grundlæggende lægehjælp.

- Hospitaler var ofte snavsede og dårligt ventilerede, hvilket førte til smittespredning.

- Patienterne blev ofte tvunget til at dele senge, og der var lidt privatliv.

- Lægehjælpen var ofte utilstrækkelig. Læger havde ringe forståelse af årsagerne til sygdommen.

- Operationen blev ofte udført uden bedøvelse, og patienterne døde ofte af infektion eller chok.

- Dødeligheden på hospitalerne var meget høj. I nogle tilfælde døde så mange som hver tredje patient.

Her er nogle specifikke eksempler på hospitalstilstande i midten af ​​det 19. århundrede:

- I London var St. Thomas's Hospital så overfyldt, at patienter nogle gange blev tvunget til at ligge på gulvet. Gulvene var ofte dækket af blod og snavs, og luften var tyk af infektionslugt.

- I Paris var Hôtel-Dieu hospitalet så uhygiejnisk, at det var kendt som "Helvedes porte." Patienter blev ofte efterladt til at dø på gangene, og de dødes kroppe blev stablet op på gangene.

- I USA var Bellevue Hospital i New York City så overfyldt, at patienter nogle gange blev tvunget til at sove på gaden. Hospitalet var også befængt med rotter og kakerlakker, og maden var ofte rådden.

De forfærdelige forhold på hospitalerne i midten af ​​1800-tallet førte til en række reformer. I 1859 udgav Florence Nightingale Notes on Nursing, som opfordrede til forbedret hygiejne og sanitet på hospitaler. Nightingales arbejde var med til at udløse en revolution inden for hospitalsbehandling, og forholdene begyndte at blive bedre i slutningen af ​​det 19. århundrede.