Lymfe som primær diagnose: Forsikringskodningsfejl og korrekt tilgang

Regel

Lymfe (ødem) er et symptom/tegn, ikke en definitiv diagnose. Det kan ikke tjene som hoved- (først-nævnte) diagnose på en forsikringskrav.

Korrekt tilgang

Kod den underliggende tilstand, der forårsager svulsten som hoveddiagnose. Eksempler:

  • Dyb venøs trombose (DVT) — I82.4–I82.5 (ICD-10-CM)
  • Cellulitis — L03.11–L03.12
  • Lymfødem — I89.0
  • Hjertesvigt — I50.- (med perifer ødem)
  • Nyrsvigt — N18.- / N19
  • Levercirrose — K70.–, K74.–
  • Venøs insufficiens — I87.2
  • Traume/fraktur — S72.–, S82.–
  • Medicamentøst indsat (f.eks. CCB, gabapentin) — T36–T50 med bivirkning

Når svulstkode bruges

  • Som sekundær kode (R22.4–R22.43 lokaliseret svulst) når årsagen er ukendt efter udredning eller til symptomsporering.
  • I ambulante terapi-krav hvor det behandlede symptom er fokus (f.eks. lymfødem-terapi) – men også her bør ætiologi kodses først hvis kendt.

Konsekvenser af misbrug

Kravsafvisning (CO-16, CO-50), revisionsrisiko, forsinket erstatning, potentielt bedragsanliggende hvis mønster vedvarer.

Kod altid ætiologien, ikke symptommet, som hoveddiagnose.

Sundhedsforsikring