Præautorisering vs. præcertificering: Forstå forsikringskrav

Baggrund

Væksten af health-maintenance organizations som primære betalere har indført begreberne pre-authorization og pre-certification i sygesikringssproget. Begge praksisser forsøger at begrænse unødvendige udgifter ved at kræve, at betaleren accepterer, at en tjeneste er medicinsk nødvendig, før et krav betales.

Præautorisering (Pre-Authorization)

Et krav om præautorisering betyder, at forsikringsselskabet ikke betaler for en tjeneste, medmindre udbydere (læge/hospital) får tilladelse. Nogle gange er det for at sikre, at patienten har fordel-dollars tilbage (f.eks. begrænsning til 12 kiropraktor-besøg pr. år), andre gange for at sikre, at tjenesten er berettiget til betaling under patientens kontrakt. Autorisation kan gives retroaktivt – f.eks. et 24-timers vindue til at underrette betaleren efter akut pleje.

Præcertificering (Pre-Certification)

Et krav om præcertificering betyder, at en betaler skal gennemgå den medicinske nødvendighed af en foreslået tjeneste og give et certificeringsnummer, før et krav betales. Dette gælder ofte for valgfrie operationer – en læge eller sygeplejerske hos betaleren gennemgår lægens ordre og journal for at acceptere, at procedureen er medicinsk passende.

Godkendelsesproces

Generelt kontakter udbydere betaleren for at få nødvendige godkendelser. Dette overføres som et autorisations- eller certificeringsnummer, der vedhæftes kravet. Normalt er patienten ikke involveret i processen.

Afvisning af dækning

Hvis udbydere ikke opnår nødvendig finansiel godkendelse før ydeelse af tjenester, kan betaleren afvise en del eller hele kravet. I de fleste tilfælde er patienten ikke økonomisk ansvarlig for forskellen. Udbydere har normalt ret til at anke afvisningen gennem flere niveauer, herunder en administrativ dommer.

Patientansvar

Hvis en patient ikke leverer præcise eller tidsmæssige oplysninger til betaleren eller udbydere om forsikringsdækning eller medicinsk tilstand, kan patienten blive ansvarlig for gebyrer, der opstår ved udbydere eller forkert refusion fra betaleren. Nogle gange stipulerer betaleren, at patienten har en delvis fordel – f.eks. at en valgfri plastikkirurgisk operation dækkes 80 %, med resterende 20 % betalt af patienten.

Sundhedsforsikring