Biologisk fare-sikkerhed: Risici, ansvar og bedste praksis

Definition

Biologiske farer = sygdomsfremkaldende/infektiøse agenser (bakterier mv.) eller biologisk materiale, der kan trusse mennesker/dyr. De kan replikeres i miljøet ved fejlhåndtering – risiko ofte større end kemiske farer.

Forskerens ansvar

  • Identificer potentielle biologiske farer i projektet
  • Få nødvendige tilladelser
  • Etabler og overhold biofare-protokoller
  • Træn alt laboratoriepersonale
  • Behandl alt biologisk materiale (blod, vævsprøver) som potentielt farligt
  • Sterilisér i autoklav før emballage til forbrænding

Laboratorieprotokoller

  • Skriv detaljerede protokoller for håndtering/affald for hver biofaretype
  • Gør dem tilgængelige for personale og inspektorer
  • Specificér personligt beskyttelsesudstyr (PPE) og betingelser
  • Etabler protokoller for ulykker/udløb med kontaktoplysninger til beredskab

Sikkerhedsudstyr

Krav varierer efter agent. Minimum: sikkerhedsbriller, laboratoriekjole, latex/nitril-handsker. Nogle agenser kræver ventilationsskab, respirator (og speciel træning). Alle krav skal stå i protokoller og personale trænes.

Facilitetsdesign

  • Ingeniører og forskere designer i fællesskab
  • Ventilationsskab = primær indædningsbarriere (årlig test af luftstrøm)
  • Laboratoriet selv = sekundær barriere
  • Døre og ventilationssystemer skal matche de specifikke materialer

Advarsel

  • Alle ulykker rapporteres straks til leder og beredskab
  • Alt biologisk (eller potentielt) materiale sterilisér i autoklav FØR det forlader laboratoriet – også materiale til forbrænding

Generel sundhedsindustri