Klippel-Feil-syndrom i graviditet: Prænatal diagnostik og rådgivning

Klippel-Feil-syndrom (KFS) er medfødt cervikal vertebral fusion. Prænatal diagnostik er udfordrende, men mulig.

Diagnostiske modaliteter

  1. Ultralyd (18–22 uger): Kan detektere kort nakke, lavt hårgrænse, begrænset nakkebevægelse, tilknyttede anomalier (nydre, hjerte, Sprengel-deformitet). Sensitivitet begrænset.
  2. Føtal MRI: Overlegen til rygrads-segmentering, blødt væv, tilknyttede CNS-anomalier. Anbefalet hvis US mistænkelig.
  3. Genetisk test: Kromosomalt microarray (CMA) eller eksom-sekvensering hvis KFS mistænkes; identificerer kendte gener (GDF6, GDF3, MEOX1), men negativt resultat udelukker ikke (genetisk heterogenitet).

Graviditets-håndtering

  • Tværfagligt team: MFM, genetik, neonatologi, ortopædi, neurokirurgi.
  • Serielle ultralyde for fostervækst, anomalier.
  • Fødselsplanlægning: Overvej cervikal rygrads-ustabilitet – undgå ekstraktiv nakke-manipulation; måske kejsersnit.
  • Nyfødten-vurdering: Luftveje, rygrads-billeddiagnostik, nydre/eko.

Rådgivningspunkter

  • Variabel ekspressivitet – endog for familier.
  • Tilknyttede anomalier påvirker prognose.
  • Gentagelsesrisiko: Lav hvis de novo; op til 50% hvis forældre balanceret translokation.

Tidlig diagnostik muliggør proaktiv perinatal planlægning.

Graviditet og sundhed