Vaginal fødsel efter intrauterin fetal død: Behandlingsmuligheder og support

Når en foster dør i livmoderen (intrauterin fetal død, IUFD), er vaginal fødsel ofte mulig og foretrukket for mors sikkerhed, da det undgår kirurgiske risici. Behandlingen er individualiseret baseret på gestationsalder, moders sundhed og patientpræference.

Vigtige trin

  1. Bekræft død: Ultrascanning (fraværet af hjerteaktivitet), Doppler og klinisk vurdering.
  2. Gestationsalder styrer tilgangen:
    • <20 uger: Medicinsk behandling (misoprostol ± mifepriston) eller D&E (dilatation og evakuering).
    • 20–28 uger: Induktion af fødslen (misoprostol, oxytocin, eller Foley-ballon) til vaginal fødsel.
    • >28 uger: Induktion til vaginal fødsel; kejsersnit kun ved modermæssige indikationer (f.eks. placenta praevia, tidligere klassisk livmodersnar).
  3. Induktionsmetoder: Livmodermundsmødiggørelse (misoprostol, dinoproston, Foley-kateter) efterfulgt af oxytocin-augmentation. Mekaniske metoder reducerer risiko for livmoderhyperstimulation.
  4. Fødsel: Vaginal fødsel forløber ligesom ved livfødt. Episiotomi eller instrumental assistance (tang/vakuum) kan bruges hvis nødvendigt. Fosteret kan være makceret eller intakt.
  5. Efter fødsel: Morkafødsel, livmodermassage, forebyggelse af blødning. Obduktion og genetisk test tilbudt for ætiologi.
  6. Emotionel support: Perinatal sorgpleje – hukommelsesskabelse (fotos, håndaftryk), rådgivning, opfølgning.

Moders sikkerhed

Koagulopati (DIC) risiko stiger ved længerevarende retainering (>4 uger). Overvåg fibrinogen, trombocyter, PT/INR ugentligt ved expectant håndtering.

Fælles beslutningstagning med et medfølende multidisciplinært team er afgørende.

Graviditet og sundhed