Faderskabs-test: Prænatale og postnatale muligheder, nøjagtighed og almindelige myter

Faderskab kan kun fastslås definitivt gennem DNA-test. Myter (konceptions-dato, fysisk lighed, blodtype) er upålidelige.

Postnatal test

  • Standard: Kind-swabs fra barn, anklaget far, mor (valgfrit, men øger sikkerhed).
  • Nøjagtighed: >99,9% for inklusion; 100% eksklusion.
  • Juridisk vs. nysgerrighed: Chain-of-custody for ret-anvendelige resultater.

Prænatal test

  • Ikke-invasiv prænatal faderskab (NIPP): Cell-free fetal DNA (cffDNA) fra modersk blod (≥7–8 ugers gestationsalder) + anklaget fars kind-swab. Nøjagtighed >99%. Sikker (ingen abort-risiko).
  • Invasiv (diagnostisk): CVS (10–13 uger), amniocentese (15–20 uger). Bærer ~0,1–0,3% abort-risiko. Normalt gjort til genetisk diagnostik; faderskab er sekundært.

Almindelige myter afkræftet

  • Blodtype alene kan ikke bevise faderskab (kun ekskludere).
  • Fysiske træk er polygene og miljømæssigt påvirkede.
  • Konceptions-beregner er unøjagtige pga. sædcelle-overlevelse (5 dage) og ovulations-variabilitet.

Juridiske overvejelser

Til juridiske formål (børnebidrag, forældremyndighed, arve-ret), brug AABB-akkrediterede laboratorier med chain-of-custody. Resultater er juridisk bindende, når korrekt protokol følges.

DNA lyver ikke – men testen skal udføres rigtigt.

Graviditet og sundhed