Epilepsi-genetik: Forældrenes bærerstatus og arverisiko

Ja, forældre kan være asymptomatiske bærere af epilepsi-associerede genetiske varianter. Epilepsi har komplekst arv – monogen, oligogen og polygene former findes.

Bærer-tilstande

  • Autosomal dominant med ufuldstændig penetrans: Forælder bærer patogen variant (f.eks. SCN1A, KCNQ2) men får måske aldrig anfall. Afkom har 50 % arverisiko; penetrans <100 %.
  • Autosomal recessiv: Forældre er heterozygote bærere (upåvirkede). Barn arver to varianter → 25 % risiko per graviditet (f.eks. SCN1A recessiv DEEs, PCDH19 kvinde-begrænset).
  • X-linked: Mor bærer variant; sønner har høj risiko (f.eks. PCDH19, ARX, CDKL5).
  • Polygen risiko: Flere almindelige varianter akkumulerer; ingen enkelt "bærer-status".

Eksempler på arvelige epilepsi-syndromer

  • Genetiske generaliserede epilepsier: EFHC1 (Juvenil Myoklonisk Epilepsi), CACNB4, GABRA1.
  • Udviklings- og Epileptiske Encefalopatier (DEEs): SCN1A (Dravet), STXBP1, KCNQ2 – ofte de novo, men forældremosaicisme eller recessiv arv forekommer.
  • Benigne Familiære Neonatale/Infantile Anfall: KCNQ2, KCNQ3, SCN2A (autosomal dominant).

Rådgivning og test

  • Detaljeret familieanamnese (3 generationer).
  • Genetisk test (epilepsi-panel, exom) for proband først; hvis patogen variant findes, målrettet forældretest.
  • Genetisk rådgivning essentiel for gentagelsesrisiko, prænatal/preimplantationsmuligheder, psyko-social støtte.
  • Varianter med usikker signifikans (VUS) kræver omhyggelig tolkning – brug ikke til prædiktiv test.

Mest epilepsi er ikke strengt arvelig. Selv med familieanamnese vil de fleste børn af påvirkede forældre ikke udvikle epilepsi. Personlig risikovurdering kræver klinisk genetisk ekspertise.

Pædiatri