Sansintegration: Definition, proces og udfordringer

Definition af sansintegration

Sansbehandling er, når hjernen sorterer indtryk fra kroppens sansesystemer for at lære om omgivelserne. Sansintegration sker, når hjernen syntetiserer og forbinder den behandlede information for at skabe passende reaktioner på stimuli. Barnet kan udføre motorplanlægningsfærdigheder (f.eks. gå op ad trapper) og interagere med sit miljø.

De syv sanser ved sansintegration

  • Synlig input (syn): Øjne
  • Auditivt input (hørsel): Ører
  • Olfaktorisk input (lugt): Næse
  • Gustatorisk input (smag): Tung
  • Taktilt input (berøring): Hud
  • Vestibulært input (balance og bevægelse): Receptorer i indre øre
  • Proprioceptivt input (stilling): Muskler og led

Sansbehandlingsforstyrrelse (SPD)

Nogle børn kan ikke modtage eller behandle indtryk korrekt. Det giver problemer i dagligdagen, ofte misforstået som adfærdsmæssige problemer. Ved diagnosen Sansintegrationsforstyrrelse (SID) eller SPD kan barnet få gavnlig terapi (f.eks. erhvervsterapi). Diagnosen kan opdeles yderligere:

Sansmodulationsforstyrrelse (SMD)

  • Overfølsom (hypersensitiv) over for sansestimuli.
  • Underfølsom (hyposensitiv).
  • Søger så meget sansestimuli som muligt.
  • Blanding af ovenstående afhængigt af situation.

Sansdiskriminationsforstyrrelse (SDD)

Vanskeligheder med at skelne mellem forskellige sansestimuli – forkert respons. Problemer i sociale interaktioner og funktion i miljøet.

Børns sundhed