Efterfødselsdepressionseffekter på spædbarns adfærd og brystmælkesammensætning

Efterfødselsdepression (PPD) påvirker 10–15 % af mødre og kan påvirke spædbarnet gennem flere baner:

Mødre adfærdsmæssige forandringer

  • Tiltrukket/påtrængende forældrerolle: Mindre følsom, responsiv, kontingent interaktion.
  • Reduceret verbal/affektiv stimulering: Fladt affekt, mindre "morese".
  • Inkonsekvente rutiner: Føde, søvn, trøst.

Spædbarns resultater

  • Hidsighed, irriterbarhed, uberoligelighed.
  • Tilknytningsusikkerhed: Undgående eller modstandsfulde mønstre.
  • Udviklingsforsinkelser: Kognitivt, sprog, socioemotionelt.
  • Dysreguleret stressfysiologi: Forhøjet cortisol, ændret HPA-akse.

Brystmælkeforandringer

  • Volumen: ↓ Prolaktin/oxytocin → ↓ mængde.
  • Sammensætning: ↑ Cortisol, ↓ IgA, ændrede fedtsyrer, melatonin, leptine, microRNA'er.
  • Fødeadfærd: Spædbarn kan nægte bryst, føde dårligt.

Mekanisme

Mødre HPA-dysregulering → cortisol i mælk → spædbarns HPA-programmering. Reduceret mødre følsomhed → co-reguleringsfejl.

Intervention

  • Screening (EPDS) ved 1, 2, 4, 6 mdr.
  • Evidensbaseret behandling: KBT, IPT, SSRI (sertralin førstevalg – kompatibel med amning).
  • Dyadisk terapi: Mor-spædbarn interaktionsvejledning.
  • Støtte: Hjemmebesøg, peergrupper, partnerinddragelse.

Behandling af PPD forbedrer både mødre og spædbarns baner. Tidlig intervention er forebyggende.

Babyers sundhed