Tandlægebesøg Frekvens: Personligt Schema Baseret på Risiko, Ikke Kun Kalender

"Hver 6 måneder" reglen stammede fra en 1950'ers tandpastareklame – ikke evidens. Moderne retningslinjer (ADA, NICE, Cochrane) anbefaler risikobaserede opkaldsintervaller:

• Lav Risiko (ingen karies, sund parodontium, god hygiejne, lavt sukker): 12–24 måneder.
• Moderat Risiko (tidligere karies, tidlig gingivitis, ortodonti, mundtørhed): 6–12 måneder.
• Høj Risiko (aktiv karies, parodontalsygdom, højt sukker, ryger, diabetes, immunundertrykkelse): 3–6 måneder.

Risikovurderingsfaktorer

• Karishistorik, spytflow, fluorideksponering, kostfrekvens.
• Parodontal status: pokedybder, blødning, benmister.
• Medicinske tilstande: diabetes, Sjögrens, kræftterapi, mediciner der forårsager xerostomi.
• Adfærdsmæssigt: hygiejneeffektivitet, tobak/damp, stofmisbrug.

Hvad Der Sker Ved Et Kontrolbesøg

Undersøgelse, parodontal kartlægning, kariesrisikovurdering, mundkræftscreening, profylaxe (skalering/polering), fluoridlak (hvis indikeret), personlig hjemmeplejeplan og næste-interval bestemmelse.

Specielle Populationer

• Børn: Første besøg ved 1 år; derefter hver 6 mdr (høj kariesrisiko i mælketænder).
• Graviditet: Hvert trimester – hormonel gingivitis, kariesrisiko fra kvalme/kostskift.
• Ældre: Rodkaries, mundtørhed, protesepleje, mundkræftscreening.

Spørg din tandlæge: "Hvad er min karies/parodontale risikokategori, og hvorfor er dette interval rigtigt for mig?"