Tandcement kemikalier: Typer, egenskaber og anvendelser

Almindelige kemikalier i tandklistre

Almindelige tandklistre indeholder kemikalier som zinkfosfat og polykarboxylat, zinkoxider, polyalkenoat, og resin-cement. Forskellige kemikalier giver hvert cement egenskaber, der er mere egnet til forskellige anvendelser – fra broer til kroner.

Anvendelsesområder

Midlertidig restaurering

• Zinkoxid-forbindelser egner sig til procedurer med midlertidig hæftning.

Hæftning til naturlige tænder

• Zink-polykarboxylat og glas-polyalkenoat cementer tillader hæftning til tandstruktur.
• Glas-polyalkenoet er velegnet til geriatrisk tandlægebehandling, da det kan frigive fluorid og kemisk binde til tænder. Effektivt til erosionshuller og rodkarries.

Facetter og komposit-inlays

• Resin-baserede cementer er populære til at befestede eller indsætte facetter og inlays til eksisterende tænder.

Huller, rodkanal og parodontalt arbejde

• Zinkoxid-eugenol, polyalkenoat og resin-cementer egner sig til at line huller.
• Rodkanal-sealere og parodontale forband bruger zinkoxid-eugenol.

Kroner og broer

• Glas-polyalkenoat, polykarboxylat og zinkfosfat bruges til permanent cementering af kroner.
• Glas-polyalkenoat og zinkfosfat, som er mere rigide cementer der modstår deformation, kan stabilisere lange broer.