Spyt og tandhuller: Beskyttelse eller problem?

Spyt er overvejende beskyttende mod tandhuller. Mens det indeholder bakterier, er dens netto-effekt antikariogen gennem flere mekanismer.

Beskyttende funktioner

• Buffering: Bikarbonat, fosfat og protein-buffere neutraliserer plak-syrer (kritisk pH ~5,5 for emalje-demineralisering).
• Remineralisering: Oversæt med calcium, fluorid → driver ionisk redeposition i emalje-laesioner.
• Clearance: Mekanisk vask af madrester, sukker og bakterier; reducerer substrat til syre-produktion.
• Antimikrobiell: Lysozym, lactoferrin, peroxidase, sekretorisk IgA, histatiner hæmmer bakterievækst og kolonisering.
• Pellikel-dannelse: Opnået emalje-pellikel (spyt-proteiner) begrænser syre-diffusion og bakteriel adhäsion.
• Fordøjelses-initiering: Amylase bryder starch ned → maltose (mindre kariogent end sukrose), men rydder også starch-retention.

Når spyt fejler

Xerostomi (tør mund) øger dramatisk karies-risiko. Årsager:

• Medicin (anticholinergika, antihistaminer, antidepressiva, diuretika – hundredevis af midler)
• Sjögrens syndrom, strålebehandling til hoved/hals
• Dehydration, mundåndedræt, aldring

Kliniske implikationer

• Stimuler flow: sukkerfri tyggegummi (xylitol), pastiller, hyppige vand-slik.
• Højt-fluorid tandpasta (5000 ppm), fluorid-lak.
• Regelmæssige tandlæge-besøg; karies-risiko-vurdering inkluderer spyt-flow-rate.
• Spyt-erstatningsmidler (karboksymethylcellulose, animal mucin) ved alvorlig xerostomi.

Balance

Karies = (bakterier + substrat + sårbar tand + tid) − (spyt + fluorid + hygiejne). Spyt er en stor beskyttende faktor; dets tab vipper balancen mod huller.