De fem overflader af en tand: Mesial, distal, okklusal, bukkal, lingual

Tandlægeanatomien bruger standardiseret retningsterminologi til at beskrive tandoverflader præcist – essentielt for kartlægning, kommunikation og behandlingsplanlægning.

• Mesial: Overflade vendt mod midtlinjen i tandbue (anterior)
• Distal: Overflade vendt væk fra midtlinjen (posterior)
• Okklusal: Bid-/tyggeoverflade på side-tænder (præmolare, molare) der kontaktter modstående tanddannelse
• Bukkal: Overflade vendt mod kind (vestibulær); for fronttænder ofte kaldt labial (vendt mod læber)
• Lingual: Overflade vendt mod tunge; for overkæbstænder nogle gange kaldt palatal

Klinisk relevans

• Karies-klassifikation (Klasse I-VI) refererer til disse overflader
• Restaurationsdesign kræver overfladespecifik konturering
• Parodontal sondéring registrerer fastgørelses-tab per overflade
• Orthodontisk bracket-placering bruger overflade-landmærker

For fronttænder (incisivi, kaniner) erstatter "incisal" "okklusal" for bidkanten. Mesial-distal dimension definerer tandbredde; bukkal-lingual definerer tykkelse.