Etymologi af 'Nyse': Fra proto-indoeuropæisk til modern engelsk

Proto-indoeuropæisk rod

Ordet nyse (sneeze) stammer i sidste ende fra den PIE rod *(s)neu- ("at nyse, at snorke").

Kognater i oldtids sprog

• Latin: sternere (at nyse)
• Græsk: πταίω (ptairō, at nyse)

Germansk udvikling

Fra PIE * (s)neus- kom protogermansk *fneusaną, som gav oldengelsk fnēosan ("at nyse"). Det indledende fn- klynge skiftede senere til sn- under indflydelse af ord som sniff og snort, givende middelengelsk snesen og moderne sneeze (først bevidnet 14. århundrede).

Denne udvikling illustrerer et almindeligt fonologisk mønster: forenkling af den sjældne fn- onset til den mere naturlige sn- klynge, drevet af analogi med semantisk relaterede ord.