Kryokirurgi: Forståelse af procedure, anvendelser og begrænsninger

Hvad er kryokirurgi?

Kryokirurgi (kryoablation/kryoterapi) bruger ekstrem kold (flydende kvælstof –196°C, eller argongas) til at destruere abnormt væv. Iskrystaller dannes intracellulært → cellemembran revne → nekrose → afstødning → regenerering.

Fordele

• Minimal blødning (vaskulær kontraktion).
• Mindre ar end ekscision.
• Klinik-baseret, intet OR/anæstesi (lokal/topisk ofte tilstrækkeligt).
• Lav infektionsrisiko.
• Gentageligt.

Almindelige anvendelser

• Hud: Aktinisk keratose, seborrhoisk keratose, vorter, små BCC/SCC, lentigines.
• Gynækologisk: Cervix dysplasi (CIN), cervix ektropion.
• Urologisk: Prostata kræft (fokal), nyretumorer.
• Oftalmologisk: Nethindrevulsion (kryopexi), blåstær (cyclokryoterapi).
• Onkologisk: Lever, lunge, nyre metastaser (perkutant kryoablation).
• Godartede tumorer: Fibroadenomer, hemangiomer.

Procedurens grundlag

• Frys-tyd cykel (typisk 2×).
• Temperaturovervågning (termokobler).
• Efterpleje: blærer, ødem, eschar dannelse, heling 2–6 uger.

Begrænsninger

• Ikke til store/dybe tumorer (umulig fuld destruktion).
• Risiko for tilstødende strukturer (nerver, gange).
• Hypopigmentering almindelig (især mørkere hud).
• Kræver ekspertise for optimal iskugle kontrol.