Epileptiske anfald: Typer, symptomer og årsager

Hvad er epilepsi?

Epilepsi er en neurologisk tilstand, hvor unormale elektriske ladninger i hjernen forårsager gentagne anfald. Diagnosen stilles typisk efter to eller flere uprovokerede anfald. Anfald varierer fra sekunder til minutter og kan omfasse krampen, bevidsthedstab, ufrivillige bevægelser og andre symptomer.

Klassifikation af anfald

Anfald klassificeres efter, hvilken del af hjernen der er involveret, og hvor stor en del der påvirkes (ILAE-klassifikation 2017):

• Generaliserede anfald: Påvirker begge hjernehalvkugler fra starten
• Fokale (partielle) anfald: Starter i et begrænset område af én hjernehalvkugle
• Ukendte opståenssted: Når opståensstedet ikke kan bestemmes

Generaliserede anfaldstyper

• Absence-anfald (tidligere petit mal): Korte (5–10 sek) bevidsthedspauser, stående blik, ingen krampen. Hyppigt hos børn.
• Myokloniske anfald: Pludselige, korte muskeltrækninger (som et "hop") i arme/ben.
• Atoniske anfald ("drop attacks"): Pludselig tab af muskeltone, falder til.
• Toniske anfald: Pludselig muskelstivhed.
• Kloniske anfald: Rytmiske rystebeægelser.
• Tonisk-kloniske anfald (tidligere grand mal): Tonisk fase (stivhed, fald) efterfulgt af klonisk fase (rysten). Bevidsthedstab, bider i tunge, urinmæssig inkontinens, postiktal træthed/forvirring.

Fokale anfaldstyper

• Fokale anfald med bevidsthedsbevarelse: Patienten er vågen (kan have aura, sensoriske/motoriske symptomer).
• Fokale anfald med nedsat bevidsthed: Forvirring, automatismer (kvesling, smakning, gentagne bevægelser).
• Fokale til bilateral generaliserede anfald: Starter fokal, spredes til hele hjernen (tidligere "sekundært generaliseret").

Status epilepticus – en medicinsk nødsituation

Defineret som et anfaldsforløb på ≥5 minutter (eller gentagne anfald uden fuld genoprindelse imellem). Kræver akut behandling (benzodiazepiner, derefter antiepileptika iv.). Kan være livstruende og forårsage permanente hjerneskader.

Årsager og udløsere

• Genetisk prædisposition
• Hjerneskader (traume, apopleksi, tumor, infektion)
• Udviklingsmæssige forstyrrelser
• Søvnmangel, stress, alkohol, blinkende lys (fotosensitivitet)
• Medicin (visse antibiotika, antidepressiver i høje doser)
• Elektrolytforstyrrelser, hypoglykæmi

Behandling

Antiepileptika (valproat, levetiracetam, lamotrigin, carbamazepin mv.) – ca. 70% opnår anfallsfrihed. Ved medikamentøs resistens: epilepsikirurgi, vagusnervestimulation, ketogen kost, responsiv neurostimulation (RNS).