Behandling af pseudoparkinsonisme: At løse den underliggende årsag

Pseudoparkinsonisme, også kaldet medicininduceret parkinsonisme, er den næst hyppigste årsag til parkinsonisme efter Parkinsons sygdom selv. Det opstår på grund af dopaminblokade, primært af antipsyhotika og antiemetika. Godt nyt? Det er ofte reversibelt.

Primær behandling: Fjern det forårsagende middel

• Sæt det forårsagende medicin af eller reducer dosen. Almindelige skyldige er typiske antipsyhotika, risperidon, metoklopramid, proklorperazin, valproat og lithium.
• Symptomerne forsvinder ofte over uger til måneder efter ophør af medicinen.
• Hvis den psykiatriske tilstand kræver fortsat antipsyhotikabehandling, overvej at skifte til et middel med lavere D2-affinitet som quetiapin eller clozapin, eller tilføj amantadin.

Symptomatisk farmakologisk behandling

• Anticholinergika: Benztropin eller trihexyfenidyl kan hjælpe med rysten og stivhed. Vær opmærksom på ældre på grund af kognitive bivirkninger.
• Amantadin: Giver moderat forbedring af bradykinesi og stivhed; har også antivirale egenskaber.
• Dopaminagonister/levodopa: Undgås generelt, da de kan forværre psykoen, hvis antipsyhotikaet fortsættes; bruges nogle gange, hvis det forårsagende middel ikke kan ophøres.

Ikke-farmakologiske tilgange

• Fysioterapi: Gangtræning, balanceøvelser og fleksibilitetstræning.
• Ergoterapi: Tilpasninger til dagligdags aktiviteter og hjælpemidler.
• Træning: Tai chi, dans og aerob aktivitet forbedrer motorisk funktion og livskvalitet.

Differentialdiagnostik

Det er afgørende at udelukke ægte Parkinsons sygdom (asymmetrisk debut, hvile-rysten, levodopa-respons, DaTscan-befunde), vaskulært parkinsonisme, multsystematrofi (MSA), progressiv supranukleær palsy (PSP), corticobasal degeneration (CBD) og normaltryks hydrocephalus (NPH).

Overvågning

Vurder jevnligt behovet for det forårsagende medicin. Vær opmærksom på, at tardiv dyskinesi (en hyperkinetisk bevægelsesforstyrrelse) kan forekomme samtidigt eller opstå efter afsætning – dette er adskilt fra pseudoparkinsonisme. Samarbejde mellem ordinerende læge, nevrolog og patient optimerer resultaterne.