Blod er altid rødt: Sandheden om iltmet vs. iltfrit farve

Menneskelig blod er altid rødt — aldrig blåt. Nuancen skifter blot med iltning.

Farvegrundlaget

• Hemoglobin (Hb): Jern-indholdende protein med heme-grupper.
• Oxyhemoglobin (HbO₂): O₂ bundet → lys, skarlagen rød (arterielt blod).
• Deoxyhemoglobin (Hb): O₂ frigivet → mørk, kastanierød (venøst blod).

Hvorfor årer ser blå ud

• Optisk fysik: huden spreder lys; blå bølgelængder trænger mindre dybt, reflekteres mere.
• Venøst blod er mørke rødt; væg og væv filtrerer lys.
• Kognitiv opfattelse: hjernen tolker kontrasten.

Klinisk relevans

• Pulsoksymetri: måler HbO₂/Hb-forhold via rød/IR lysabsorption.
• Cyanose: reduceret Hb >5 g/dL → blålig hud/slimhinder (centralt vs. peripheralt).
• Blodgas: PaO₂, SaO₂, Hb-koncentration.

Undtagelser der ændrer farve

• Carbonmonoxid-forgiftning: kirsebær-rød (karboksyhemoglobin).
• Methemoglobinemi: chokolade-brun (metHb).
• Sulfhemoglobinemi: grønlig-sort.

Blod-farve er et direkte aftryk af hemoglobin-oxygenations-tilstand.